Forarbejde til "En bjergbestigerske"

Den første version af "En bjergbestigerske" skabte Willumsen i 1904 i Paris. Modellen var hans nye store kærlighed, Edith Wessel, og de første skitser blev til under parrets vandreture i de schweiziske alper og i Pyrenæerne i 1902. I tråd med tidens natur- og friluftsdyrkende strømninger drog parret ud som fodturister i bjergene, og dyrkede naturens storhed. Mange af de tidlige skitser viser Edith Wessel mindre glamourøs end på det færdige billede: Venus de Milo-posituren og den overlegne attitude kommer først senere, i starten er hun mere en gæv fjeldvandrer i praktisk tøj. Sammensmeltningen mellem kvinde og natur ses også først i det færdige maleri, hvor Wessel form- og farvemæssigt går i symbiose med naturen. Det endelige værk er et manifest over den stærke kvinde, men det er i lige så høj grad en illustration af et forhold mellem menneske og natur, som adskiller sig radikalt fra tidligere tiders natursyn: Mennesket spejler sig i den overvældende natur, og dyrker sin egen heroisme ved at udfolde sig i den. "En bjergbestigerske" peger mod en jævnbyrdig relation mellem mand og kvinde såvel som mellem menneske og natur. Maleriet er et forarbejde til "En bjergbestigerske". Edith Willumsen er portrætteret i højredrejet halvfigur. I baggrunden ses bjergmassiver og skyer.